RW Production & Management

Benjamin

en stemme der er vanvittigt rørende, cool og smuk

Beskrivelse

En helt-nede-på-jorden-fyr, som bare elsker musik. Det er Benjamin på 16 år, der bor i København.

99 procent af min tid går med at øve mig. Min største drøm er at komme til at leve af musik, siger Benjamin, der ud over sin almindelige skole også har sin musikskole at passe, hvor han går på talentlinjen. Og talentet så de tre dommere hurtigt, da Benjamin var til audition. Også selv om han lidt tilfældigt stillede op, for egentlig var han mest med for at støtte sin gode ven Stanislas. Og kom efterfølgende på en flot 2. plads i X-factor 2019.

Det er nok det, jeg glæder mig allermest til – at optræde, siger Benjamin, der finder stor inspiration i sangere som John Mayer og Ed Sheeran – og i sit samarbejde med Ankerstjerne:

“Ankerstjerne er utrolig dygtig og åben. Vi elsker begge, at vi gennem musikken kan fortælle en historie, som folk kan relatere til. Han er selvfølgelig meget mere erfaren end jeg, men jeg synes, vi lærer noget af hinanden.” 

Ankerstjerne om Benjamin

“Jeg har drømt om en artist som Benjamin, før jeg overhovedet mødte ham til audition. Han er en usleben diamant, som har ‘tøffet’ rundt og ageret almindelig fyr, men som i virkeligheden er en superstjerne. Han er musikalsk uovertruffen, fordi han har øvet sig. Man bliver ikke så god som Benjamin uden disciplin og hårdt arbejde. Men han er samtidig begavet med en stemme, der er vanvittigt rørende, cool og smuk. Han er et enormt ydmygt, positivt og godt menneske, som kan være et stærkt, maskulint ideal for fremtiden.”

Booking forespørgsel

Luk menu