Fik sit store gennembrud i 1988, hvor de udgav debutalbummet “Den Nye Stil”. I julen samme år udsendte de julesangen “Jul, det’ cool”, som er blevet en klassiker inden for danske julesange
Fik sit store gennembrud i 1988, hvor de udgav debutalbummet “Den Nye Stil”. I julen samme år udsendte de julesangen “Jul, det’ cool”, som er blevet en klassiker inden for danske julesange

MC Einar fik sit store gennembrud som frontfigur i gruppen af samme navn i 1988, hvor de udgav debutalbummet “Den Nye Stil”.
Det var det første danske rap album og bød på hits som “En af den slags dage”, titelnummeret og “Provokerer, onanerer”.
I julen samme år udsendte de julesangen “Jul, det’ cool”, som er blevet en klassiker inden for danske julesange. Ifølge sangskriverorganisationen Koda var sangen i perioden 2008-2012 den mest spillede julesang i radioen.
I 1989 efter fulgte albummet “Ahr Dér”, hvorfra blandt andet titelnummeret blev et hit, men allerede i 1990 gik gruppen i opløsning.
Einar Enemark prøvede på egen hånd, men da han ikke var den store tekstforfatter, skete der ikke noget. Enemark kom desuden ud i misbrugsproblemer, som gjorde, at han var underdrejet i årevis.
Einar Enemark vendte dog tilbage til musikscenen i begyndelsen af 00’erne og optrådte blandt andet med forskellige udgaver af det gendannede MC Einar.
I 2011 udgav han selvbiografien “Manden, der var MC Einar”, skrevet i samarbejde med musikjournalist Anders Houmøller Thomsen.
I 10’erne har Einar Enemark optrådt med det jazzinspirerede band KunTakt, som han også har udgivet to album med, senest “Åben dine læber” fra i år.
Et album, som GAFFAs anmelder Ivan Rod tildelte fem stjerner og blandt andet følgende ord:
“MC Einar & KunTakt har med deres seneste album, "Åben dine læber" lavet noget af det bedste, jeg har hørt, siden Halfdan E og Dan Turèll i 1993 udgav deres epokegørende album Pas På Pengene“.
Den klædeligt modne rapper Einar Enemark, og den uhøjtidelige trio KunTakt (Anders Bast, Jens Kristian Andersen og Thomas Præstegård) har – på baggrund af tekster af de to nu afdøde forfattere, Rune T. Kidde og Mark Hebsgaard – skabt et forrygende godt rap-jazz-spoken-poetry-album, som næsten i enhver forstand er som i forlængelse af Halfdan E’s og Dan Turèlls nu 23 år gamle perle.
I 2018, hvor det første danske rap-album ”Den Nye Stil” kunne fejre 30 års jubilæum og hvor det efterfølgende album med landeplagen i 1989 ”Ahr Der” blev udgivet, – var Einar er i den grad, sammen med de gamle musikere DJ Jan og Jesper Vildmand, klar på at turnere i 2019 med masser af hits og stemningen fra dengang.
Vi leverer underholdning og totalarrangementer til jeres firmafest
Her hos RW Production står vi altid klar til at hjælpe med diverse spørgsmål, vi vil svare tilbage så hurtigt som muligt. Skriv en forespørgsel via formularen eller ring til +45 70261678 eller +45 20423078
Ønsker du yderligere oplysninger og priser er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores bookingforespørgsel, hvor du kan beskrive dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser og inspiration.