benjamin hav
sanseligt og kringlet tekstunivers
presse
Benjamin Hav har med en gennemtrængende personlighed og et vanvittigt flow, markeret sig som en af de bedste rappere i Danmark. Hans musik sender lytterne på en forunderlig, musikalsk rejse gennem hans sanselige og kringlede tekstunivers. Og han er en underholdende skikkelse, der selv på egen hånd har en scenepersonlighed, der fylder meget.
I oktober 2023 satte Benjamin Hav & Familien gang i en ren dansefest, da han optrådte til kronprins Christians 18-års fødselsdag. ”Det var en dejlig aften! Rummet var en stor familie. En kæmpe familiefest! Kongefamilien er folkets familie, og det stod sgu klart med deres vilde energi”.
Ved Gaffa-prisen 2023 modtog han prisen som ”Årets Livenavn”.
Han modtog ligeledes Gaffa-prisen for årets hiphop-album i 2022 for albummet ”Tesla”.
Ved det årlige sportsgallashow Sport 2022 i Herning, sluttede Benjamin Hav showet af – og det skabte stor fest i Jyske Bank Boxen på den midtjyske hede.
Under sangen ‘Air Tonight’ kom han med en simpel instruks til publikum: ”VI SKAL NED!” -herefter lagde hele salen sig ned – selv Hans Majestæt Kong Frederik, der med et stort smil lagde sig fladt ned.
I 2021 udgav Benjamin Hav singlen ’Den Dejligste Boy’ som udgjorde første og eneste single fra tredje-albummet ”Tesla”.
I starten af 2020 udgav Benjamin Hav sin første soloudgivelse, debutalbummet ”Spice up your life”. Blot en uge efter udkom hans andet studiealbum, ’Dit syge dyr’.
Benjamin Hav – tidligere kendt under navnet Benjah – og som indtil 2020 udgjorde den ene halvdel af duoen Benal. Duoen fik sit helt store gennembrud i 2017 med deres andet album, ’Hvis Det Virkelig Er Vigtigt’ og hittet ’Uh Babe’. Ved siden af Benal er Benjamin Hav også kendt for at levere features på adskillige sange fra danske artister som Emil Kruse og TopGunn, på henholdsvis ’Air Tonight’ og ’Nik & Jay’.