RW Production & Management

Emil Thorup

DR-vært, konferencier og foredragsholder

presse

Emils foredrag er præget af stor interaktivitet med deltagerne. Foredragene er særdeles velegnede til undervisningsmiljøer som gymnasier, højskoler, handelsskoler, universiteter og folkeskolens øverste klassetrin.

DRs farverige stjerneskud, Emil Thorup, repræsenterer præcis det som tidens unge vil have. Han er ”the new black”, som de unge siger. Han har stor andel i DRs nye platform til unge, DR MAMAs succes. Her er han vært på det kontroversielle og banebrydende talkshow, “Sexministeriet” og successerien, “Emils damer”.

Vi kender ham fra den røde løber, som den altid skarpe, velklædte og mystiske personage, og som grænsesøgende vært ved Dansk Melodi Grandprix. Desuden er Emil deltager i panelet i “Mads og Monopolet”.

Emil er en glimrende konferencier og foredragsholder. Hans tankevækkende og personlige foredrag inspirerer til ambition og sætter tanker og overvejelser om fremtiden i gang hos unge i alderen 14-30 år. Emil taler i øjenhøjde til de unge, uden at pakke tingene ind i teorier og bedrevidende løftede pegefingre. Hans foredrag er en motivation til de unge, der kan være i tvivl om hvad de vil med deres liv og hvordan de opnår det, de måske gerne vil.

Booking forespørgsel

Luk menu