Dissing & Las
presse
Elsket børnebog bliver til sprælsk Dissing & Las- album.
Den anmelderroste trio Dissing & Las har givet Jakob Martin Strids ny-klassiker ”Min mormors gebis” en lydside i tråd med bogens anarkistiske appel til både børn og voksne, så nu kan Strids
elskede børnerim nydes både på album og opleves live til familie- koncerter for børn og deres voksne.
Kigger man på bo gens tegninger, bliver man let inspireret til at flippe ud i alle mulige retninger. Og vi har ladet os rive med. En del børneplader lyder lidt som om, de er tilpasset at skulle køre i baggrunden uden at genere nogen. Men vi har ønsket at nå dertil, hvor det blev en fælles oplevelse for børn og voksne, ligesom bogen. Vi har tænkt: ’Hvad ville Jakob synes om det her?’ Sangene skulle have noget af hans anarki, så det er blevet et børnealbum med lidt horn i panden
Samarbejdets startede, da Jakob Martin Strid over hals og hoved bad trioen om at sætte musik til en tekst i forbindelse med, at han fik Kronprinsparrets Kulturpris. Dissing & Las lavede ’Grønlands is’, og alle var så
glade for resultatet, at samarbejdet blev udvidet til at omfat
te hele den bramfri bog om medisterminister Fister, om et araberkomplot mod en rabarberkompot og om hvaler i Holmens Kanal.