RW Production & Management

Clemens

Clemens kan skrive rapper, sanger, producer, teaterinstruktør og tekstforfatter på sit CV, et multitalent i den danske underholdningsbranche.

Beskrivelse

Han startede sin karriere som DJ i 1989 og det var først i 1993 han rigtig blev kendt som rapper, da han vandt en andenplads ved DM i Rap. Han begyndte derefter at freestyle og tog førstepladsen i 1996 ved DM i Rap.

Clemens gennembrud kom i 1997 med debutalbummet ”Regnskabets time” som fik en god modtagelse og han kunne spille en stribe udsolgte koncerter. Han udgav sit andet album i 1999 og allerede i 2001 kom det tredje album, hvor han fik P3 prisen for Årets Hip-Hop Radiohit. Der skulle så gå tre år, før det fjerde album ”Dans med døden” kom, det høstede 6 stjerner i Gaffa. I 2006 startede han rock/rap bandet ”Die Dumme Dänen” der ugav albummet ”Spænd Hjælmen” som strøg til tops på de danske hitlister. I 2007 kom det femte album ”Nye Tider”. Clemens udgav i 2010 sin første single ”Champion” som han modtog en guldplade for. Det sidste vi har hørt fra multitalentet var i 2012 hvor han udgav sit sjette album ” Ingen kender dagen”.

Clemens har stor talent som ord kunstner og det førte ham over i teaterverdenen, hvor han selv har stået på de skrå brædder samt markeret sig som tekstforfatter. Han har ovenikøbet skrevet en nyfortolkning af ”nøddeknækkeren” og var tekstforfatter på musical versionen af ”Matador”.

Booking forespørgsel

Luk menu